Danmarks sjoveste fodboldfest

Bilka Koldings parkeringsplads vil d. 18. maj blive forvandlet til én stor fodboldfest. Drenge i alderen 10-13 år skal dyste i Danmarks største streetfodbold-turnering, mens der vil være en masse sjove sideløbende aktiviteter på dagen for hele familien. Turneringen er et initiativ af Bilka Live i samarbejde med Børns Vilkår, hvor alt overskud fra turneringen vil gå til at hjælpe børn i Danmark, som har det svært.

Foto: Bilka

Klik på reklamen for lyd
Peg på reklamen for lyd

Danmarks sjoveste fodboldfest kommer til Bilka Kolding d. 18. maj. Foruden den store streetfodbold-turnering, hvor drenge i alderen 10-13 år skal spille mod hinanden, vil dagen byde på en række sjove aktiviteter, der i samarbejde med turneringens sponsorer bliver til Danmarks sjoveste fodboldfest.

Turneringen bliver spillet på parkeringspladsen, hvor der er fokus på det tekniske spil med mange driblinger, flere mål og mindre pasningsspil. Vinderne af turneringen går videre til den store finaledag, som bliver afholdt på Bilka Odenses parkeringsplads d. 10. juni.

 

En fodboldfest for hele familien

På eventpladsen vil det være muligt at køre Renault Formula 1 simulator, hvor man kan teste, hvor hurtigt Monaco racet kan køres. Derudover vil der være en fartmåler, så der kan konkurreres i hårdeste skud, en Panna-bane for fodboldteknikerne, en Photo booth til at lave sjove billeder og et hav af gratis smagsprøver fra bl.a. Arla, Capri-Sun og Corny.

På dagen vil desuden være mulighed for dem med kørekort at prøvekøre en Renault Captur. Og for 50 kr. kan man købe et lotterilod og deltage i konkurrencen om at vinde bilen, hvor indtjeningen fra alle lodder går ubeskåret til Børns Vilkår. Der vil med andre ord være aktiviteter for hele familien, når Street Tour kommer til Bilka Kolding.

Børn hjælper børn

Alle deltagende hold i Streetfodbold-turneringen har betalt 250 kr. for at være med. De penge går ubeskåret til Børns Vilkårs projekt ‘Børn hjælper børn’ med fokus på BørneTelefonen. BørneTelefonen hjælper børn med problemer, som har brug for at snakke med en voksen. På den måde er alle spillerne med til at støtte andre børn, som har brug for hjælp.

Det er andet år i træk at Bilka Live i samarbejde med Børns Vilkår afholder Street Tour. Udover Street Tour har Bilka Live med fokus på samarbejdet med Børns vilkår også arrangeret events som Bilbanko og Drive in-bio med henblik på at hjælpe udsatte børn i Danmark.

Har I ikke tilmeldt et hold endnu, så er det stadig muligt. Gå ind og læs mere på: http://streetfodbold.dk/

 

Deltagergebyret ved BilkaLive Street Fodbold Tour, går ubeskåret til Børns Vilkår, nærmere bestemt projektet ‘Børn Hjælper Børn’ med fokus på BørneTelefonen.
Bilka Live er Bilkas oplevelsesafdeling – læs mere på https://www.bilka.dk/bilkalive
Turneringens sponsorer: Arla MLK – Renault – Capri-Sun -Corny .

Klik på ikonet og del artiklen på Facebook