Fire butikstyve i storcentret gik tomhændet hjem

Politiets Døgnrapport, tirsdag den 17.april 2018

Et prøvehus under opførelse på Overbyvej fik besøg af tyve, som flyttede hegnet til grunden og to låse på containere blev skåret over og de brød beslaget til hængelåse op. Det er foregået i perioden mellem fredag klokken 15:30 og mandag klokken 07. Her blev der stjålet diverse værktøj, som er mærket “ER”.

Der er begået tyveri fra personbiler ved et autoværksted på Mosebakken i Harte, i tidsrummet mellem søndag klokken 17 og mandag klokken 10. Her blev der knust ruder på seks biler, samt klodset en bil op og stjålet dæk og fælge fra den.

En 11-årig pige blev holdt tilbage af personalet hos Bilka i Kolding Storcenter, da hun gjorde sig til butikstyv, mandag klokken 16. Varerne havde en værdi på 248,50 kr.

To mænd på henholdsvis 43 og 36 år besøgte også Bilka og havde medbragt “russerposer”, som var sportstasker med foret staniol. De to tyve er uden fast bopæl og det er ikke oplyst, hvilke stjålne ting, der var i tasken. Det foregik i løbet af mandag og efter endt afhøring blev de løsladt igen.

Læs mere »

no description

Endnu et butikstyveri fandt sted i en butik i storcentret, hvor en 26-årig mand tog en bluetoth-højttaler til en værdi af 999 kroner under armen og løb fra stedet. Han blev dog indhentet af et vidne og derefter holdt tilbage af en vagt. Tyven har ikke nogen fast adresse og blev afhørt, sigtet og løsladt igen af ordensmagten.

39 ruller tagpap til en værdi af 20.000 kroner blev stjålet ved en byggeplads hos Kolding Miniby. Det foregik i løbet af tidsrummet mellem søndag klokken 18:30 og mandag klokken 06:50.

Ved en anden byggeplads blev der stjålet 24 kraftige træbjælker af træsorten “azobe” fra en adresse på Ågade. Tyveriet har fundet stedet i en periode fra fredag klokken 13 til mandag klokken 07.

Klik på ikonet og del artiklen på Facebook