100 publikummer så fyrværkeri-show

Der var mødt op mod 100 mennesker på parkeringsområdet ved Kolding Storcenter, da Bilka i går afholdt et arrangement med demonstration af nogle produkter fra det store sortiment af fyrværkeri.

Fyrværkeri-show: Der er kun få dage tilbage før det går løs med årets fest, hvor vi lader champagnepropperne sprænge og skyder det nye år ind. Det bliver en aften med fest og nogle flotte kulisser rundt omkring i landet.
Hos Bilka i Kolding tyvstartede man ved at lave et fyrværkerishow, torsdag sidst på eftermiddagen. Mørket havde sænket sig over parkeringspladserne og i 10 minutter blev himlen oplyst af de flotteste effekter fra diverse batterier.
Kolding 24 var med til begivenheden og fik snakket med Kevin fra Bilka om arrangementet.

Klik på ikonet og del artiklen på Facebook