Det sker i Kolding: Fodbold, Opera og hybentur

En ny uge er startet, og Kolding24 har som altid samlet de bedste begivenheder i byen til dig, så du bare skal vælge, hvad du har lyst til at give dig til i ugens løb. Læs med her.

Så er ugen godt i gang, men har du bestemt dig for, hvad du skal give dig til? Hvis ikke så har vi her et par gode bud, så du ikke kommer til at kede dig.

To Hvide Mænd

Fra den 21til den.26. oktober 2019 har du mulighed for at opleve stykket To Hvide Mænd når de spiller på Mungo Park Kolding. Der er lagt op til et spændende stykke, som også har fået stor ros med på vejen.

Læs mere her. 

Sygeplejemuseet

I hele efterårsferien har børn kunne gå på skattejagt og deltage i bamsekonkurrencen. Og lære om det spændende og krævende job som sygeplejerske. Det er kørt hele efterårsferien, men du har en ekstra mulighed mandag den 21. oktober.

Læs mere her.

KIF Fodbold vs. Vendsyssel FF

Endnu engang skal KIF i kamp. Kampen spilles på Autocentralen Park og KIF møder i denne omgang Vendsyssel. Det er fredag den 25. oktober, og du kan komme med som support og heppe.

Læs mere her. 

Hybentur

Rosenkreds Trekanten og Geografisk Have arrangerer sammen den årlige efterårstur rundt i haven. Du kan komme ud og nyde de smukke efterårsfarver og samtidig lære om de skønne hyben. Arrangementet er den 26. oktober.

Læs mere her. 

Opera & Brunch

Søndag den 27. oktober kan du få kombineret to skønne ting til en unik oplevelse, når du kan komme til arrangementet Opera & Brunch. Til at fremføre operaen ser vi Kiki Brandt og Simon de la Mott, som er akkompagneret af pianist, Britt Krogh Grønnebæk.

Læs mere her.

Adrian Cox Quartet

Kolding Jazzklub har arrangeret en skøn koncert med Adrian Cox, som er en fremragende engelsk klarinettist og altsaxofonist. Han er i øjeblikket på Danmarksturné, hvor han med sin kvartet spiller en række Tribute koncerter til klarinettisten Edmond Hall. Arrangementet er søndag den 27. oktober.

Bandet består af:

Adrian Cox: klarinet
Joe Webb: piano
Simon Read: bas
Gethin Jones: trommer

Læs mere her.