Hvert skridt tæller: Kolding går 140.000 hjem til velgørenhed

De mange penge overrækkes til modtagerne. Foto: ECCO

De 140.000 kr. går til at hjælpe SOS Børnebyerne og Hjerteforeningen med deres arbejde.

Det var den populære tv-vært Jakob Riising, der styrede slagets gang på Axeltorv, inden 2000 gåglade koldingensere blev sendt af sted på årets ECCO Walkathon.

Tilbage i slutningen af 90’erne ønskede ECCO’s grundlægger Karl Toosbuy at skabe et løb for folk, som gerne ville gå. Det blev startskuddet til ECCO Walkathon, der i år ”går en forskel” for 20. år i træk sammen med tusindvis af danskere. Odenseanere kunne i dag vælge mellem tre ruter: Familieruten på seks kilometer, Just Walk på 10 kilometer og Halvmarathon ruten på 21,6 kilometer for de mere gåglade.

Ligesom de forgangne år handler ECCO Walkathon om, at deltagerne "går penge ind med fødderne". For hver kilometer deltagerne går, donerer ECCO 7,50 kr. til enten Hjerteforeningen eller SOS Børnebyerne. Som deltager bestemmer du selv, hvilken af de to organisationer skal modtage dit bidrag.

”I mange år har motionstrenden været løb i alle afskygninger, men en gåtur som motionsform vinder større og større anerkendelse i hele verden – og så oplever vi hos ECCO, at det appellerer til mennesker at gå en tur for en god sag. Dette vil vi i ECCO fortsat stadig gerne udnytte til at give tilbage til det samfund både i Danmark og Globalt, som ECCO er en del af. ECCO Walkathon er blevet et succesfuldt tilbagevendende event, som vi i ECCO er stolte af, i år kan fejre 20. år,” fortæller Vivi Okholm, som er Global Sponsorship og eventmanager i ECCO samt ansvarlig for ECCO Walkathon, i en pressemeddelelse.