Kolding 24 bliver til TV 24 og får nyt koncept

Den 15.juli 2018 skifter Kolding 24 navnet ud med TV 24 og det bliver med ændringer i konceptet. Fra den dag producerer vi kun TV-indslag, der bliver i et større geografisk område, hvor vi altså også kommer udenfor Kolding, men stadig vil lave indslag i byen.

Vi har længe ønsket et nyt navn, som er til at forstå. For med navnet “Kolding 24” har mange borgere ofte stillet spørgsmål om hvad det var for en størrelse. Derfor har vi kigget efter et navn, hvor “TV” indgik og samtidig var ønsket at udskifte “Kolding”, da det også gav noget forvirring i byen. Vi har fået mange spørgsmål om det var det gamle TV Kolding, som nu hed Kolding 24.

Med TV 24 bliver det dermed et mere neutralt navn, der ikke nødvendigvis forbinder det til Kolding. Dermed går vi mere i retning af at lave landsdækkende TV, hvor vi vil lave indslag fra et større geografisk område og så håber vi, at der kommer flere TV-seer til fra andre byer.

Nyt koncept
Indholdet på TV 24 vil blive lidt anderledes i forhold til det nuværende på Kolding 24. Fremover vil vi kun beskæftige os med TV-indslag og vi skærer ned på kategorierne. Således bliver nyheder indenfor krimi, brand, politik og sport ikke længere en del vi dækker.

Manglende opbakning fra erhvervslivet
Det er ikke nogen hemmelighed, at opbakningen til Kolding 24 har manglet fra byens erhvervsliv. Med omkring 100 henvendelser siden starten for knap to år siden er der kun kommet nogle enkelte annoncer ind. Derfor har det været svært at drive mediet og tjene penge og der er ikke midler til at bruge tid på at arbejde med artikler til hjemmesiden. I stedet for bliver det kun TV-indslag og video produktion for virksomheder, der vil være på den daglige arbejdsplan i fremtiden.

Pr 1.juli 2018 stopper Kolding 24 med at skrive artikler og vil frem til 15.juli kun udgive TV-indslag på hjemmesiden.

Kolding 24’s hjemmeside vil kunne besøges til og med juli måned og derefter vil der blive lagt en automatisk viderestilling på siden, så man kommer ind på TV24.dk

Vi ses på TV24.dk fra den 15.juli 2018.

Michael Jacobsen / Kolding 24 Web-TV

Fakta om Kolding 24 Web-TV
  • Kolding 24 består af indehaver Michael Jacobsen, der har en fortid med lokal-radio i byen hos Radio Skala.
  • Det første lille indslag blev optaget med en smartphone den 15.august 2016.
  • Oktober 2016 blev et HD video kamera købt.
  • 1.november 2017 blev virksomheden TV 24 startet.
  • 5.januar 2018 fik vi et Panasonic 4K kamera købt og kom dermed op i en højere kvalitet.
  • Al udstyr er købt for opsparede penge, da der ikke gives økonomisk støtte fra staten.
  • Indehaveren brænder for at arbejde med “levende” medie og har en indstilling til tingene, hvor alt kan lade sig gøre, indtil det modsatte er bevist.
Klik på ikonet og del artiklen på Facebook