Læserbrev: Borchs Gård trænger til en kærlig hånd

Af Elvis Comic, byrådsmedlem for Socialdemokratiet.

Vi har brug for parkeringspladser i Kolding Midtby, og derfor er Borchs Gård også en stor nødvendighed for os. Rigtig mange borgere føler, at de har svært ved at finde en parkeringsplads, hvor de kan stille bilen, mens de er ude og handle eller på en cafe med familien.

Synet på Borchs Gård er heller ikke suveræn. Den trænger til en kærlig hånd. Huller i vejen og fliser der ligger ujævnt, er ikke noget vi kan tilbyde vores borgere i Kolding Kommune og sandelig heller ikke vores turister, som besøger vores by. Jeg håber derfor, at der er opbakning til, at vi tager et grundigt kig på hvad vi kan gøre med Borchs Gård. Den skal se mere indbydende ud.

Klik på reklamen for lyd
Peg på reklamen for lyd

Som medlem af Teknik og Klimaudvalget er det mit klare forslag, at en ny belægning er nødvendig, men også toiletfaciliteterne trænger til en kærlig hånd. Det skader heller ikke, hvis der kommer et par flotte nye træer og andet grønt, så der bliver dannet grønne områder også i midtbyen – ligesom der fx er i Århus.

Klik på ikonet og del artiklen på Facebook