Oplev 500 års musik i selskab med Tivoli og Danmarks Underholdningsorkester

Den 27. maj inviterer Danmarks Underholdningsorkester sammen med Tivoli SommerKlassisk på en rejse igennem 500 års musik på to timer. Orkesteret ledsages på scenen af bla. af komikeren Rasmus Botoft (kendt fra DRs Rytteriet), den landskendte violinist Kim Sjögren og tenoren Rasmus Jupin. Koncerten dirigeres af Christoffer Nobin, og er den i første i en koncertrække, der også besøger Aarhus, Viborg og Ringsted senere i år.

En udfordring af genrekonventionerne

Klik på reklamen for lyd
Peg på reklamen for lyd

Klassisk musik kan meget mere end de fleste tror. Det er en levende refleksion af århundreders europæiske kulturhistorie; et varmt musikalsk sprog med plads til de helt store følelser. Derfor arbejder Danmarks Underholdningsorkester konsekvent med at udfordre gængse genrekonventioner og invitere endnu flere indenfor i den klassiske verden – musikken skal være for tilgængelig for alle.

500 års musik på to timer er en introduktion til klassisk musik, der både kan engagere et ny publikum og folk, der allerede kender de fleste af stykkerne. Maria Frej, programchef i Tivoli, udtaler:

 

SommerKlassisk glæder sig over samarbejdet med Danmarks Underholdningsorkester, der på en underholdende og humoristisk måde formidler den klassiske musik bredt ud til publikum. Koncerten afspejler på fremragende vis SommerKlassisks profil og varierede udbud af klassiske koncerter hen over sommeren.”

En showoplevelse med humor og ironi

Til koncerten får publikum fornøjelsen af at opleve Rasmus Botoft (bla. kendt fra DR-serien Rytteriet) som vært, samt violinisten Kim Sjøgren og tenoren Rasmus Jupin som solister. På programmet er bla. uddrag af Vivaldis De fire årstider, Papagenos arie fra Mozarts Tryllefløjten, Beethovens Skæbnesymfoni, og Jacob Gades Tango Jalousi. Musikken krydres med anekdoter om musikkens historie, der på fineste maner balancerer humor og formidling, og et strålende visuelt show.

Klik på ikonet og del artiklen på Facebook