Tyve på spil i området ved Christiansfeld

Politiets Døgnrapport, tirsdag den 1.maj 2018

Der har været indbrud i et cafeteria/restaurant på Lindegade i Christiansfeld, tirsdag klokken 02:15. Her blev et vindue knust og tyven stjal et mindre kontantbeløb fra kasseapparatet.

Klik på reklamen for lyd
Peg på reklamen for lyd

En beboer har haft ubudne gæster i sin garage på Stenskrovej i Bojskov ved Christiansfeld, i løbet af timerne fra mandag klokken 22:30 til tirsdag klokken 05:30.  En hængelås blev klippet over og værdier som elværktøj og en bådmotor forsvandt.

Et endnu større udbytte blev det for tyvene, da de besøgte en anden garage i samme område. På Bojskov Markvej besøgte de en adresse, i tidsrummet mellem mandag klokken 21 og tirsdag klokken 07. Her blev der stjålet håndsav, boremaskine og slagboremaskine, der alle var af mærket “Hitachi”. Derudover forsvandt der slagboremaskine og boremaskine af mærket “Dewalt”,  samt en buskrydder og to sækkevogne.

 

Klik på ikonet og del artiklen på Facebook