Nye tyverier i parkerede biler ved storcentret

Politiets Døgnrapport, mandag den 9.april 2018

En forretning på C.F. Tietgensvej fik fredag den 6.april klokken 15:36, besøg af en tyv, der brød ind og stjal kontanter.

Mandag klokken 01:23 blev en hoveddør til en butik på Albuen brudt op med et koben. Det er dog uvist hvad der er stjålet.

Hos en landejendom på Nedervej i Ejstrup blev der aflistet en rude i bryggersdøren, fredag klokken 11:50. En ukendt gerningsmand har gennemrodet stedet, men ikke stjålet noget.

To stk 12 volts batterier blev udbyttet, da en tyv besøgte et kolonihavehus på Mosvig, hvor en dør blev brudt op. Det er foregået i løbet af perioden mellem fredag den 30.marts klokken 14:30 og fredag den 6.april klokken 15:15.

Nye tyverier fra bilen ved storcentret
Der har igen været tyverier fra parkerede biler ved Kolding Storcenter. Fredag mellem klokken 12:50 og 15:40 blev tre bilejere bestjålet og udbyttet blev tilsammen tre Mac Book Pro og en Ipad Air. Politiet opfordrer bilisterne til at lægge deres værdigenstande i bagagerummet under deres shoppingtur, så de ikke er synlige. I et af tilfældene var der lagt en jakke over den stjålne genstand på et af sæder og det er ikke nok, at skjule sine værdier på denne måde. Tyverierne fandt sted på parkeringsområdet ved indgangene Grøn, Lilla og Orange.


Beskyt dit hjem, køb en GSM Alarm

Klik på ikonet og del artiklen på Facebook