Harley Davidson-genstand blev stjålet i Strandhuse

Politiets Døgnrapport onsdag den 13.juni 2018

En virksomhed på Fabriksvej fik besøg af en ukendt person, som brød ind via en dør til et lager. Det er foregået tirsdag kl 06:51 og gerningsmanden har knust en rude i en dør og sidenhen på en varebil, der var parkeret på lageret. Derudover er skuffer blevet gennemrodet for værdier, men der meldes ikke om forsvundne ting.

Klik på reklamen for lyd
Peg på reklamen for lyd

Et Harley Davidson-ur, T-shirt, touch ur, solbriller, smykker og noget IT-udstyr blev udbyttet ved et indbrud i en villa på Trappergårdsvej i Strandhuse. Det fandt sted i løbet af en times tid, tirsdag mellem kl 11:15 og 12:15, hvor vinduet i kælderen var brudt op og tyven har været i alle rum.

I en bolig på Vejlevej har der været uønsket besøg i et kort tidsrum, tirsdag mellem kl 19:50 og 20:15. En tyveknægt har knust et kældervindue og været rundt og rodet rundt i sin søgen efter værdier. Her fandt personen en PC og og mobil, som blev taget med.

På en efterskole i Lunderskov har der været indbrud, hvor udbyttet var ni PC’ere. De tilhørte henholdsvis efterskolen og elever, som blev stjålet i tidsrummet mellem mandag kl 16 og tirsdag kl 07.

Klik på ikonet og del artiklen på Facebook