SF: Nej til Venstres plan om private børnefabrikker

Da kommunen ikke råd, vil Venstre lade private bygge daginstitutioner og være dagplejere i Kolding Kommune. SF er lodret imod.

I JV kan man i dag læse, at private skal løse Kolding Kommunes pasningsproblemer – og at der allerede står en privat daginstitutionsejer med fire institutioner i to andre kommuner klar til at bygge. Kommunen har nemlig ikke råd til at bygge selv. Det får SF til at rase:

– Jeg er meget fortørnet over, at Venstre lægger denne her plan frem, og jeg håber af et godt hjerte, at det er en prøveballon. I valgkampen lovede Venstre billigere institutionspriser og de har brugt et tocifret millionbeløb til erhvervsskattelettelser, og så erklærer de nu, at der ikke er råd til at løse kommunens pasningsproblemer. Det hænger ikke sammen, mener Hans Holmer, medlem af børn- og uddannelsesudvalget.

– Problemet med det private er, at når børnetallet falder igen, så vil det offentlige lukke sine institutioner for at tilpasse kapaciteten, og så har vi generelt noget imod, at der skal kunne tjenes penge på at passe vores børn. Desuden har vi nogle fantastisk gode skoleresultater i Kolding og en høj normering i vores daginstitutioner, og de to ting hænger sammen, og det er vi ikke parate til at gamble med.

Læs mere »

no description

Klik på ikonet og del artiklen på Facebook