Stor åbningsfest i Bauhaus den 4. maj

Fredag den 4. maj bliver dagen, hvor Bauhaus åbner det nye byggevarehus i Kolding. Åbningsdagen og den efterfølgende weekend vil byde på et brag af en åbningsfest med konkurrencer og aktiviteter for alle gør-det-selv-folk, haveentusiaster og håndværkere.

Det har været længe undervejs, men nu er datoen fastlagt. Fredag den 4. maj bliver dagen, hvor Bauhaus slår dørene op på den nye adresse og byder indenfor til et brag af en åbningsfest.

Klik på reklamen for lyd
Peg på reklamen for lyd

”Vores kunder i Kolding og omegn har været meget tålmodige. Derfor vil vi gerne invitere alle til kæmpe åbningsfest i hele weekenden. Det bliver en fest med morgenkaffe, konkurrencer, åbningstilbud og naturligvis rig mulighed for rådgivning og inspiration, ” fortæller Lars Dalsgaard, varehuschef i Bauhaus i Kolding.

Borgmesteren skyder festen i gang

I forbindelse med åbningen af det nye byggevarehus på hele 14.000 kvadratmeter vil borgmester Jørn Pedersen holde tale og hjælpe med at save stolpen over som startskuddet for åbningen.

Festlighederne starter dog foran byggevarehuset kl. 5.30 med morgenkaffe og rundstykker og indtil kl. 6.30 uddeles konkurrencekuponer, mens Radio Globus sender live fra byggevarehuset. Når klokken slår 6.30, udtrækkes vinderne af 10 gavekort til byggevarehuset til en samlet sum på 50.000 kr.

Mens de voksne går på jagt i de mange gode tilbud, er der underholdning for børnene, når Bauhaus egen maskot Myren inviterer til leg og sjov fra klokken 10.00. Hele dagen vil masser af leverandører være til stede og demonstrere deres produkter.

Fordele til håndværkere
Det nye byggevarehus rummer en stor Proff Service afdeling, hvor håndværksmestre og erhvervsdrivende kan få oprettet et erhvervskort, der giver adgang til kreditter og mange andre fordele. Samtidig kan erhvervskunderne nyde godt af den nye drive-in. Bauhaus har en række medarbejdere, der står klar med brancheerfaring og kendskab til erhvervskundernes udfordringer og behov.

”Jeg ved, at jeg taler på vegne af alle medarbejderne, når jeg siger, at vi glæder os rigtig meget til at byde velkommen i det nye og topmoderne byggevarehus. Vores fornemmeste opgave er at rådgive og inspirere vores kunder, og det nye byggevarehus giver os de bedste forudsætninger for at kunne dette,” fortæller Lars Dalsgaard.

For 30 år siden åbnede det første Bauhaus byggevarehus i Danmark i Kolding. Det er derfor meget passende, at Kolding også er byen, hvor Bauhaus markerer sit 30 års jubilæum med åbningen af et nyt og moderne byggevarehus fredag den 4. maj.

Fakta om Bauhaus Kolding
  • Bauhaus Kolding slår dørene op fredag den 4. maj 2018, hvor der er åbent fra kl. 7.00 – 22.00.
  • Til de morgenfriske er der rundstykker og kaffe fra kl. 5.30 og konkurrence om 10 gavekort til en samlet værdi af 50.000 kr. Vinderne udtrækkes kl. 6.30.
  • Radio Globus sender direkte fra Byggevarehuset fra kl. 6.00
  • Fra kl. 10.00 – 18.00 inviterer Bauhaus’ maskot Myren børnene til leg og sjov.
  • Massevis af leverandører vil i løbet af dagen demonstrere deres produkter.
  • Lørdag den 5. og søndag den 6. maj er der morgenmad i varehuset fra kl. 8.00 – 10.00 og varehuset holdet åbent helt til kl. 20.00 om aftenen.
  • Lørdag den 5. og søndag den 6. maj inviterer Bauhaus’ maskot børnene til leg og sjov fra kl. 10.00 – 16.00.
Fakta om Bauhaus

Bauhaus er en schweizisk ejet koncern og har været i Danmark siden 1988. Bauhaus er repræsenteret i 19 lande og driver mere end 260 byggevarehuse. Varehuskæden har cirka 1.600 medarbejdere i Danmark.

I Danmark har Bauhaus varehuse i Kolding, Odense, Ålborg, Glostrup, Tilst, Esbjerg, Næstved, Holbæk, Vejle, Viby, Herning, Randers, Hillerød, Hjørring, Ishøj, Roskilde, Valby

Klik på ikonet og del artiklen på Facebook