Vi elsker cyklister!

Vi elsker cyklister i Destination Lillebælt, og vi vil gerne give dem en rigtig god service. Sammen med 32 virksomheder, VisitLillebælt, VisitKolding, Business Kolding og Business Fredericia har Destination Lillebælt igangsat cykelsatsningen ”Bike Friend”. Cykling i ferien er populært. En analyse fra YouGov viser, at hver femte dansker vælger cyklen i ferien.

Bike Friend ordningen er en gratis ordning til butikker og virksomheder, der gerne vil give cyklister og cykelturister en ekstra service og oplevelse. Virksomhederne forpligter sig til at give gæsterne adgang til vand, toilet, cykelværktøj og information om cykelruter. Ordningen er blevet udbredt via Interreg. projektet NATURA, som Destination Lillebælt er en del af.

Klik på reklamen for lyd
Peg på reklamen for lyd

I Fredericia tager virksomhederne godt imod konceptet:
”For os giver Bike Friend god mening. Vi oplever en stigning af cykelturister og vil gerne tilbyde dem en ekstra service, så de bliver lidt længere og kommer igen med familien.”
Citat Teammanager, Kim Ekstrøm, Madsby Parken, Fredericia.

Også i Kolding håber virksomhederne på at få mere synlighed som Bike Friend:
”Harteværket er med i Bike Friend ordningen, fordi vi ser en mulighed for at yde vores gæster en ekstra service. Vi har hele tiden haft et ønske om at gøre lidt mere ved vores cykeludlejning, så det her ser vi som en fantastisk mulighed for dette. Det er jo dejligt, at vi kan henvise til andre steder, hvor man fx ved, at cyklisterne kan få luft i dækkene.
Harteværket er en del af Hartesløjfen (natursti omkring Værket), så alt hvad vi kan gøre for at gøre oplevelsen på Sløjfen til en bedre oplevelse, er et plus for os.
Citat Projektchef, Cecilie Røner, Harteværket, Kolding.

 

Klik på ikonet og del artiklen på Facebook