Vinmesse i Kolding den 21/22. april når nye højder

Den 21 og 22 april er Parkhallen i Kolding rammen om en fantastisk spændende vinmesse, hvor små og mindre vinimportører udstiller.

Det er vel ikke før lykkedes at stille op med så mange udstillere til den type vinmesse i Danmark.

Ikke færre end 33 udstillere fylder Parkhallen.

Når det gælder vinregioner kommer vi vidt omkring. Selvfølgelig er de store vinlande som Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland repræsenteret. Det samme gælder for Cypern, Argentina, Californien, Australien, Østrig og Sydafrika.

Besøg fra Ungarn

Læs mere »

Baldessarini by Hugo Boss, Ambre, Deodorant Stick, 75g Mænd/Homme/Men Deodorant Baldessarini by Hugo Boss

Men Østeuropa er også fint repræsenteret, bl.a. med Ungarn, hvor repræsentanter fra Happy Hungarian Wine tager turen til Kolding, hvor firmaet Wine & Spirit Store repræsenterer 8 spændende Ungarske vinhuse. Men også Bulgarien og Rumænien er repræsenteret på messen.

Vin fra Kina og Danmark

Vin fra Kina og Danmark må siges at være to yderpunkter. Som noget nyt kan vinmessen præsentere Sake by Weis, som importerer den spændende kinesiske vin Sake og af danske vinhuse kan nævnes MoDaVi og Frederiksdal Kirsebærvin.

Mikrobrygget øl fra Hyldals Bryghus er der også fundet plads til, ligesom der også er muligheder for de rejselystne vinelskere at finde rejser gennem Piemonte Rejser og Mosel hvor Mosel Vin Konsulat repræsenterer 5 Mosel vinbønder. Også her er der smagsprøver.

Besøg fra Alsace

Om lørdagen kl. 16-17 er der indlagt en vinsmagning med 5 forskellige vine fra vinhuset Hubert Metz. Her vil Celine Metz fortælle om Alsace, dets vine og livet som kvindelig vinbonde. Hubert Metz leverer vine til mange fine franske gourmetrestauranter, så man kan forvente noget særligt. Arrangementet koster kun kr. 50,- i forbindelse med betalt entrébillet og der er begrænset deltagerantal.

Ud over vine og øl, vil der være forskellige likører og spiritus repræsenteret samt delikatesser som oste, pølser, oliven, olivenolie, pesto og meget mere.

Knurrer maven i løbet af dagen, kan sulten stilles med en hjemmelavet pølse-tapas eller en ristet pølse fra Egtved Slagtehus, eller med en oste tallerken fra Osten i Kolding.

De besøgende vil ved indgangen få udleveret et smageglas, et katalog og en Wine-bag til 6 flasker.

Har man købt vin og ikke lige synes man kan køre hjem, det er før set ske, så kan man mod en mindre betaling få sin vin i vingarderobe til dagen efter.

Entré priserne om lørdagen er kr. 175 ved døren og kr. 150 + gebyr ved forudbestilling på vores hjemmeside www.vinmesse.dk Messen er åben kl. 13-19

Entré priserne om søndagen er kr. 150,- ved døren og kr. 125 + gebyr ved forudbestilling på samme hjemmeside.

Klik på ikonet og del artiklen på Facebook