Weekenden står i keramikbrændingens tegn

Design- og Idrætsefterskolen Skamling holder Raku-festival hele weekenden, der søndag kulminerer med stor udstilling med salg, demobrændinger og café.

 Selv om næste udgave af Design Week Kolding først løber af stablen i 2019, så bliver 2018 ikke et år uden designaktiviteter.

Hele weekenden inviterer Kolding Kommune og Design- og Idrætsefterskolen Skamling på Raku-festival. Raku er en speciel form for keramikbrænding og allerede nu har 46 tilmeldt sig til en weekend i kunstkeramikkens tegn.

”Vi har både tilmeldinger fra en del udøvende kunsthåndværkere og keramikere, men også fra hobbyfolk på alle niveauer. Søndag er der åben udstilling for publikum og med det brede deltagerfelt forventer vi både en vis størrelse, spredning og kvalitet der,” siger Dorte Kjær Jespersen fra Design- og Idrætsefterskolen.

 

Deltagerne ankommer allerede fredag aften og hele lørdagen er der workshops og arbejde i Raku-brænding.

Søndag fra 13.00 – 17.00  er der åbent for publikum til den store og spændende udstilling.

Klik på ikonet og del artiklen på Facebook