Kender du dette trick? - Sådan vælger du den perfekte vandmelon

Vandmelon er en populær spise. Foto: Shutterstock

Det er langt fra nemt at udvælge en perfekt vandmelon. Disse tips burde dog gøre det noget nemmere.

En af de helt store favoritter i løbet af sommeren er vandmelon. Melonerne er en evigt tilbagevenden klassiker som de fleste kender fra en solbeskinnet stund. Vandmelonerne fungerer både som en snack, der stille sulten efter at have solet sig, men hjælper også med at bringe væskebalancen tilbage på plads, når solen bager. 

Det er dog ikke nemt at købe en vandmelon, der er helt perfekt. Der er dog en del små fifs man kan bruge, når man vil være sikker på, at man får købt den rigtige melon hos supermarkedet, grønthandleren eller strandkiosken. 

Her på redaktionen har vi slået hovederne sammen og samlet en liste over de ting, man bør være opmærksom på, inden man tager på jagt efter den perfekte vandmelon. 

Læs også

Kendt fra Løvens Hule: Nu lukker politiet festen

Vær opmærksom på disse 5 ting

Der er særligt fem ting, som man bør holde øje med, når man udvælger den perfekte vandmelon. 

1. Stilken

Vandmelonens stilk fortæller dig, om den er.  En moden vandmelon har en tørret stilk, hvorimod meloner, der er blevet høstet for tidligt, har en grøn stil, og ikke er modne. 

2. Lyden

Slå på melonen. Hvis den er saftig og moden, vil den afgive en hul lyd.

3. Den gule plet

Er der en gul plet på vandmelonen? Det er et godt tegn, der vidner om, at melonen har fået lov til at ligge i solen, hvor den har kunnet samle saft og kraft. 

4. Vægten

Jo tungere, jo bedre. Hvis du tager en vandmelon op og tænker ‘den er godt nok tung i forhold til dens størrelse’, så er chancen for, at du har fået fat i en god vandmelon god. 

5. Formen

Vandmelonens form påvirker også dens smag. Hvis melonen har en aflang form, så er den ofte mere vandholdig end de meloner, som i højere grad er formet som en kugle.