Mistænkeligt dødsfald i dansk by: Politiet spærrer af ved p-plads

Politiet er talstærkt tilstede lige nu. Foto: Presse-fotos.dk

Politiet fortæller nu, at de efterforsker et mistænkelig dødsfald ved en parkeringsplads.

Sydøstjyllands Politi undersøger lige nu et dødsfald i Kolding, fortæller politiet i en pressemeddelelse. 

Politiet modtog tirsdag morgen en anmeldelse om, at en mand er fundet død på en parkeringsplads ved Sydbanegade i Kolding. Det er den hændelse, som nu efterforskes. 

"På baggrund af anmeldelsen og da den afdøde blev fundet alene, er der rutinemæssigt iværksat efterforskning med henblik på at afdække, om der måtte ligge en forbrydelse bag dødsfaldet," fortæller Sydøstjyllands Politi, inden de uddyber:

"Derfor er der blandt andet blevet tilkaldt tekniske efterforskere og en retsmediciner, der gennemfører undersøgelser på og omkring findestedet."

Skal obduceres

Politet fortæller, at der formentligt vil blive gennemført en obduktion af den afdøde senere med henblik på at fastslå dødsårsagen og dermed kaste yderligere lys over omstændighederne omkring dødsfaldet.

Mere vil de dog ikke udtale sig om. 

"Det er ikke muligt at oplyse, hvornår et resultat af obduktionen foreligger. Det kan heller ikke på nuværende tidspunkt oplyses, om konklusionen vil kunne deles med offentligheden på dette stadie af sagen," fortæller Sydøstjyllands Politi. 

Foto: Presse-fotos.dk

 

Foto: Presse-fotos.dk