Populært produkt solgt i Kolding kan bryde i brand: Nu tilbagekalder kæden alle eksemplarer

Modelfoto. Nogle af produkterne er brudt i brand. Foto: Shutterstock

Har du købt produktet kan det leveres tilbage i den butik, hvor det er købt.

Sne og minusgrader er på vej til alle dele af Danmark, derfor kan det være dejligt at have slumretæpper og varmpuder, når man kommer hjem fra en gåtur i det kolde vintervejr. 

Dog skal man lige tjekke efter, hvis man har købt sin varmpude hos Søstrene Grene. 

Kæden tilbagekalder nemlig nu de solgte eksemplarer af en varmepude.

"Vi har desværre opdaget, at der er risiko for, at varmepuden kan begynde at brænde ved opvarmning i mikroovn. Søstrene Grene tilbagekalder derfor alle varmepuder for at undgå uheld," skriver Søstrene Grene selv i en tilbagekaldelse, som er blevet offentliggjort på kældens hjemmeside. 

Giver pengene tilbage

Alle, som har købt varmepuden, kan derfor få refunderet købsprisen ved tilbagelevering af produktet i en Søstrene Grene-butik frem til 15. maj i år. På grund af tilbagekaldelsen er det ikke nødvendigt at medbringe en kvittering.

Der er formentlig ingen forretningsdrivende, der ønsker at tilbagekalde et produkt, fordi det kan gå i brand.

Derfor slutter Søstrene Grene dog også tilbagekaldelesen af med at beklage overfor alle de kunder, som har købt varmenpuden.

"Søstrene Grene beklager ulejligheden og arbejder i alle henseender aktivt på, at De skal kunne handle trygt hos Søstrene Grene."