Sommerferien er endelig i gang, og du skal nu finde de aktiviteter, som du helst vil bruge din uge på. Hos Kolding24 har vi lavet en oversigt, så du kan vælge, hvad der skal ske.
Det er sommer og du skal ud og opleve verden. Hos Kolding24 har vi lavet en oversigt over, hvad du kan lave de næste uges tid.
Dus med vand, strand og skov
Dus med vand, strand og skov er for børn, unge og familier i sommerferien. I uge 28 er der overnatningsuge for de 8-14-årige, hvor de kan opleve naturen fra en ny side. De får lov at udfolde sig i den berigende natur i skoven, på stranden og i vandet, og komme med på vilde eventyr.
Fægteskole for hele familien
Tirsdag den 9. juli, torsdag den 11. juli og søndag den 14. juli kan du komme til fægteskole for hele familien på Kolding Hus. Du kan her møde kongens livvagter, som lærer dig at fægte.
Vifteworkshop
Tirsdag, torsdag og søndag i uge 28 kan du også komme på vifteworkshop også på Kolding Hus. Til workshoppen kan du møde dronningens hofdamer, som hjælper dig med at lave din egen fine vifter, og fortæller spændende historier om livet på et kongeslot.
Det kongelige våbenkammer
Der sker ting om tirsdagen, torsdagen og søndagen på Kolding Hus. I våbenkammeret kan du møde kongens livvagter, som viser dig rundt og fremviser deres flotte drabelige våben og krigsudstyr. Du kan her prøve sværd, kårder, sabler og hjelme, og livvagterne viser dig også, hvordan våbnene bruges.
Det kongelige udklædningsværksted
Alle dage i sommerferien kan både børn og voksne få lov at klæde sig ud i flotte renæssancedragter, der er syet af frivillige fra Den Kongelige Systue på Koldinghus.
Gå i de kongeliges fodspor
Man kan også gå i de kongeliges fodspor på det gamle Kolding Hus. Man skal finde sporerne efter de kongeliges liv på det gamle slot. Arrangementet er der hver dag hele sommeren.
Byrundvisning i Christiansfeld
Fra den 8. til den 12. juli kan du komme på en guidet byvandring i UNESCO-byen Christiansfeld, som er en historisk tur i Christiansfeld, hvor du bliver introduceret til byens og Brødremenighedens historie samt den helt særlige byplan og arkitektur.
Inspektørrundvisning
Torsdag den 11. juli kan du komme på Rundvisning i skitser til Koldinghus Gobelinerne. Lørdag den 13. juli er det "Zelle II" der bliver fortalt om.
Mens der søndag 14. juli er introduktion til "Prinsesse af Tiden”.
Sommertur med guide til Christinero
Du kan også opleve det romantiske skov- og haveanlæg "Christinero" der er anlagt i 1780'erne af kammerherreinde Christina Friederica von Holstein. Arrangementet er søndag d. 14. Juli.
Prøvedyk i Lillebælt
Skal du lege havfrue her til sommer, så får du muligheden for at prøve det med fuldt dykkerudstyr sammen med Ocean Adventures Dykkercenter. De er et professionelt dykkerfirma og med moderne udstyr der giver dig en fantastiks oplevelse under vandet.
Du kan få lov at dykke i Lillebælt, som er kendt som et af Nordeuropas mest spændende dykkerområder, hvor der er mange dyr og fantastiske planter.