Denne uge har vi et spækket program i Kolding, som både tæller alt fra musik til rundvisning. Læs med her og se, hvad din uge skal gå med.
En ny uge er startet, og det betyder nye aktiviteter. Hos Kolding24 har vi samlet et hav af oplevelser, som du kan få ugen til at gå med. Læs med her.
Middelalderens Kolding
Den 12. August kan du komme på en meget historisk byvandring, hvor der fortælles om byens opståen, Akseltorv, Købmændenes råd, Kirken, Helligkorsgade, Nicolai Kirke, Gråbrødreklostret og Studehandel.
Kongernes Kolding
Denne byvandring er helt speciel, og her kan du lære om reformationen og renæssancen i Kolding. På denne tid opholdt kongerne sig meget i Kolding, og der vil være fokus på Christian III og Dronning Dorothea, Christian IV og lensmanden Casper Markdanner.
Man vil også høre om Koldinghus, som blev bygget på grund af grænsen mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig, som gik ved åen midt i byen. Arrangementet er den 12. august.
1800-tallets Kolding
Den 15. August kan du igen komme på byvandring i Kolding. Denne gang fortæller man om 1800-tallet og starten af 1900-tallet, som var en tid præget af vækst i Kolding. Blandt andet på grund af jernbanen og den nye havn.
Anden Bringer Ud
Anders Matthesen også kendt som Anden er igen på banen som stand-up-komiker. Efter sit jubilæumsshow er han igen klar i vanlig stil med klassisk stand-up. Du kan opleve ham den 15. August hos Comwell Kolding Teater.
Earthless (US)
De bliver kaldt ”California's loudest band", og siden 2001, har den amerikanske rock trio EARTHLESS spillet energisk og intrumental music med inspiration fra Black Sabbath og Jimi Hendrix. Du kan opleve dem den 16. august.
Blue Bridge Musikfestival 2019
Den 18. August kan du samle hele familien til en musikfestival i Bjert. Du kan opleve Barselona, Carl Emil Petersen fra Ulige Numre og mange flere kunstnere til den 12 timer lange musikfestival.