Onsdag varsler Danmarks Meterologiske Institut om en hedebølge med temperaturer højere end 28 grader, der er på vej mod en del af Danmark.
Det fortæller DMI i en nyhed på deres hjemmeside.
"Meget varm luft strømmer op mod Damark fra sydøst. Der kan flere steder i landet komme en sammenhængende periode på mere end 3 dage, hvor temp. når over 28 grader. Temperaturen kommer til at ligge mellem 28 og 30, lokalt 33 grader, der hvor det bliver varmest. Varmest bliver det torsdag," skriver DMI i varslet.
For Kolding er der udstedt et såkaldte kategori to varsel. Det betyder, at byen formentligt skal forberede sig på "farligt vejr". Mere konkret betyder det, at man skal:"Vær forberedt på, at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og forstyrre trafik og forsyning. Følg myndighedernes råd, og vær ekstra opmærksom, når du færdes ude."
Havene køler en del af Danmark
De varme dage varme dage starter onsdag, hvor temperaturen forventes at nå over 28 grader og bliver der frem til mandag Vinden vil komme fra sydøst og øst, og den bliver let til jævn, stedvis frisk, mest vind ved Østersøen.
Havtemperaturen omkring Danmark på det dybe vand ligger på 15 til 18 grader. Vinden kommer fra sydøst samt øst, og de områder der får vinden ind fra Østersøen og Kattegat, vil ikke få temperatur over 25 grader, da havet afkøler luften. Så hedebølge ventes primært i Syd-, Vest- og Midtjylland samt i Nord- og Vestsjælland.