På søndag fejrer vi sankthans med bål og sang, men hvor kan du fejre det, og hvor er det bedste arrangement til dine behov. Vi har lavet en liste over hyggelige og spændende arrangementer, som finder sted i Kolding.
Højtiden sankthans er for de fleste mennesker lig med bål, men faktisk har højtiden navn efter Johannes Døberen, som blev født 24. juni – altså et halvt år før Jesus. I norden har vi tradition for at afholde højtider aftenen før selve dagen, derfor fejrer vi sankthansaften fejres den 23. juni. Læs med her, hvor du kan fejre sankthans i Kolding.
SlotssøBadet
På SlotssøBadet kan du fejre sankthans på en lidt utraditionel måde. Du kan bestille mad og VIP-telt for 175 kroner for voksne og 100 kroner for børn eller deltage gratis.
Program:
18:00 – Opstart af arrangementet.
18:00 – Mulighed for at bage snobrød ved de mange bålfade ved SlotssøBadets terrasse.
18:30 – Hyggemusik på scenen ved Slotssøen – “Ladies Night”.
20:00 – Båltale ved regionsmedlem Villy Søvndal.
20:15 – Bålet tændes på Slotssøen og Midsommersangen synges.
22:30 – Festpladsen lukker.
Der er mulighed for at købe pølser, is, sodavand og øl.
Geografisk Have
Du kan også fejre sankthans i Geografisk Have og her er der mulighed for at opleve en masse.
Program:
11:00-12:00 – Planteskattejagt for børn og barnlige sjæle
13:00-14:00 – Åbent hus i dyrefolden, hjælp med at fodre
14:00 – Rundvisning i havens nye Naturhave.
15.00 – Ponyridning
16.00 – Rundvisning i Aksel Olsens private have, pris 50 kr./person og tilmelding nødvendig.
17.00 – Bålfade til snobrød tændes.
18.00 – KIF Super MIX Gymnastikopvisning
18.30 – Børnebål tændes.
18.30-22.30 – Jazzband Big Butter underholder i telt
21:00 – Bål og båltale v. viceborgmester Søren Rasmussen
22:00 – Koldinghus bliver brændt af i Kolding Miniby.
Hotel Koldingfjord
Du kan helt eksklusivt komme til sankthans på Hotel Koldingfjord, hvor du kan nyde en 3-retters menu med udsigt til fjorden.
Aftenens menu er følgende:
- Svendborg skinke med syltede hvide asparges, ramsløg mayo, muld og rød mizuna
Kr. 108,- - Mørbrad fra Kildegården med syrlige løg, grønne asparges, pure og citron jus
Kr. 258,- - Rabarber og mørk chokolade
Kr. 108,-
2 retter kr. 345,-
3 retter kr. 438,-
Menuen serveres mellem klokken 18:00 – 21:00 i restauranten.
Klokken 21:00 er der velkomst ved adm. direktør Peder J. Madsen. Herefter tændes bålet tændes på plænen.
Er man mere til grill kan man i stedet grille fra klokken 18:00, hvor der vil være mulighed for at købe pølser, fadøl og sodavand.
Seest Samling
Ved Seest Samling kan du fejre sankthansaften med dejlig musik. Aftensmaden kan købes på pladsen. Derudover vil der være bål.