Søndag lukker Flammen alle sine restauranter

Direktør Piet Klein og familien Sunddal gør klar til at fejre restaurantkædens første runde fødseldag. Foto: Flammen

Det er efterhånden ti år siden, at den første Restaurant Flammen slog dørene op i Kolding. Siden har kæden knopskydt ar inviteret alle medarbejdere til sin første runde fødselsdag og holder derfor lukket landet over på søndag.

Midt i november er det præcis ti år siden, at familien Rosenfeldt Sunddal slog dørene op til den første Restaurant Flammen og bød danskerne indenfor til en grillbuffet ud over det sædvanlige. Siden er Flammen vokset til 15 restauranter fordelt ud over hele Danmark og en restaurant i Tyskland, og der er derfor god grund til at fejre den runde dag.

”Den udvikling, Flammen har gennemgået, er i allerhøjeste grad vores mange dygtige medarbejderes fortjeneste, så derfor skal de naturligvis være med til at fejre fødselsdagen,” siger Flammens adm. direktør Piet Klein.

700 medarbejdere til fest

Restaurant Flammens over 700 medarbejdere har derfor fået fri fra servering, madlavning og opvask søndag den 15. september, hvor de i stedet bliver hentet i busser og kørt fra nær og fjern til Hotel Kolding Fjord, hvor fødselsdagsfejringen foregår.

”Vi ser det samtidig som en god mulighed for at møde hinanden og skabe et fællesskab på tværs af organisationen, uanset hvor i landet man arbejder, eller hvilken stilling man har,” siger Piet Klein.

Ud over festmiddag og musik med bl.a. Emil Stabil, skal restauranterne dyste mod hinanden i teambuilding-duellen Flaming Games, ligesom der er afsat tid til et strategiseminar, fortæller direktøren:

”Vi er midt i en spændende strategiproces, så vi benytter også dagen til at give medarbejderne et indblik i, hvor Flammen bevæger sig hen i fremtiden og få deres input til strategien.”

For gæsterne betyder fødselsdagsfejringen, at Restaurant Flammen i hele landet holder lukket for både besøg i restauranten og Flammen TakeAway søndag den 15. september. ”Vi håber på gæsternes forståelse på denne særlige dag, og så glæder vi os til at takke dem for de første 10 gode år med masser af fødselsdagsaktiviteter i november,” fortæller Piet Klein i en pressemeddelelse, hvor han også kan løfte sløret for, at Flammens helt præcise fødselsdag er 19. november.