Torsdag er det 80 år siden, at dronning Margrethe kom til verden på Amalienborg Slot.
I dag fylder hele Danmarks dronning Margrethe år. Normalt er det ensbetydende med, at folket stimler sammen og vinker til deres dronning. Det samme gør de gallaklædte fødsesldagsgæster, som normalt kommer til aftenfest på Amalieborg. Alt dette er dog aflyst i år, hvor coronavirussen har tag i Danmark. Derfor fejrer dronningen sin fødselsdag under private rammer, der flugter med myndighedernes retningslinjer.
Heri artiklen vil vi kigge tilbage på de første 80 år i dronning Margrethes liv, ønske hende tillykke og håbe, at hun får mange flere som dronning af Danmark.
Barndom
Torsdag er det præcis 80 år siden, at Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid - som dronning Margrethes fulde navn retteligt er - kom til verden på Amalienborg Slot, hvor hun fortsat bor den dag i dag.
Det var netop på Amalienborg Slot, at dronningen voksede op sammen med sine to søstre H.K.H. Prinsesse Benedikte og H.M. Dronning Anne-Marie. De havde ofte afstikkere til Fredensborg Slot, hvor familien boede i længere eller kortere perioder. Dronningen har senere fortalt, at disse pusterum står tilbage som skattede barndomsminder.
Dronningen gik i folkeskole i perioden 1946-1955 på Zahles Skole, men så kom tyskerne og krigens rædsler til Danmark. Derfor skiftede dronningen klasseværelset ud med privat undervisning på Amalienborg fra 1946 til krigen endelig var overstået i 1949.
Fik loven ændret
Da Margrethe blev født var det ikke uvæsentligt, hvilket køn en konges børn havde. Dengang kunne en kvinde nemlig ikke arve kronen. Det blev der dog ændret på, da kong Frederik og dronning Ingrid fik tre døtre.
Ved Tronfølgeloven af 27. marts 1953 blev der i Danmark indført betinget kvindelig arvefølge, og H.M. Dronning Margrethe 2. blev ved tronbestigelsen den 14. januar 1972 Danmarks første regent i medfør af den nye Tronfølgelov.
I 2009 blev tronfølgeloven ændret således, at det ældste barn (uanset køn) arver tronen.
Den store kærlighed
10. juni 1967 blev dronning Margrethe - som på daværende tidspunkt endnu var tronfølger - gift med Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, som ved brylluppet blev Prins Henrik af Danmark. Vielsen fandt sted i Holmens Kirke, og bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot.
De to nød et langt liv sammen, hvor de fik to sønner - kronprins Frederik og prins Joachim. Omdrejningspunktet var - udover deres pligter til Danmark - deres store fælles interesse for kunst, historie og en kærlighed til Frankrig. Desværre afgik prins Henrik afgik ved døden den 13. februar 2018.
Helt nye portrætter
I anledningen af dronningens fødselsdag har kongehuset i løbet af ugen udgivet en række nye portrætter. De to sidste blev offentliggjort på fødselsdag. Her er dronningen fotograferet i Fredensborg Slotspark.
På billedet i slotsparken ved Fredensborg Slot står Dronningen med gravhunden Tilia, som oprindeligt var Prins Henriks hund. Slotsparken har en særlig plads i Dronningens hjerte.
”Jeg elskede, når vi boede herude. Man kunne fare ud i parken og lege og more sig og have det pragtfuldt,” har Dronningen fortalt om sine barndomsminder fra Fredensborg