LIGE NU: Bekræfter tidspunkt for pressemøde i dag

Foto: Shutterstock

Senere mandag er der pressemøde, hvor flere restriktioner vil blive præsenteret.

Mandag er det igen blevet tid til et pressemøde. Hvis man skal tro regeringstoppen, er der lagt i kakkelovnen til et af de mere alvorstunge pressemøder.

Weekendens høje smitettal gør, at både sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) og statsminister Mette Frederiksen (S) i opslag på sociale medier gjorde borgerne opmærksomme på, at der er nye restriktioner på vej over hele landet samt delvise nedlukninger i visse byer. København, Odense og Aarhus har været nævnt som tre af de byer, der kan blive delvist nedlukkede. 

Nu bekræfter Statsministeriet tid og sted for pressemødet, hvor danskerne bliver klogere på, hvordan den nærmeste fremtid kommer til at se ud. Det sker i en indkaldelse, som statsministeriet har udsendt madag formiddag. 

Her bliver der pressemøde i dag

Statsministeriet bekræfter, at der indkaldes til pressemøde i Spejlsalen, der ligger i Statsministeriet. 

Pressemødet finder sted sted klokken 12. Det oplyses ikke, hvem der vil deltage, men man må gå ud fra, at statsministeren selv står i spidsen for pressemødet, hvor andre ministre samt direktører for Sundhedsmyndighederne og politiet formentlig også vil deltage. Det har i hvert fald været kutymen indtil nu.